- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Skallerup i dansk Top 5

Skallerup Seaside Resort indtager hos TripAdvisor en femteplads i kategorien ’Hoteller med den bedste service’, hvor Hotel d’Angleterre og Falsled Kro ligger helt i spidsen.

Skallerup Seaside Resort ligger med en unik placering midt i fredet natur nord for Lønstrup.

Skallerup Seaside Resort indtager hos TripAdvisor en femteplads i kategorien ’Hoteller med den bedste service’, hvor Hotel d’Angleterre og Falsled Kro ligger helt i spidsen.

I kategorien ’Bedste Hoteller’ i Danmark får Skallerup en ottendeplads. Her var Skallerup i opløbet med Dragsholm Slot, Hotel Koldingfjord og Hotel d’Angleterre.

Placeringerne er baseret på brugernes anmeldelser og giver anerkendelse for at levere enestående oplevelser for gæsterne.
Brugerne siger i deres anmeldelser af Skallerup Seaside Resort bl.a.: ”Et fremragende sted at holde ferie med flere generationer. Stedet kan også anbefales til forkælelsesweekend for to med wellness og særdeles god mad.”

Skallerup Seaside Resort ligger i fredet natur fem kilometer nord for Lønstrup og har ca. 300.000 overnatninger årligt. Det er et moderne feriecenter med 272 ferieboliger på et 119 hektar fredet kystareal. Der er adgang til vandland, svømmehal, romersk bad, sportsfaciliteter, aktivitetsværksted, legeland, bowling, restauranter, supermarked, ridecenter m.m.