- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Skandinavien er mere sikkert rejsemål

TURISME: Mens Tyrkiet, Tunesien og Egypten ses som terrortruede, viser ny undersøgelse, at Australien, Canada, Skandinavien og Schweiz ses som mere sikre.

TURISME: Mens Tyrkiet, Tunesien og Egypten ses som terrortruede, viser ny undersøgelse, at Australien, Canada, Skandinavien og Schweiz ses som mere sikre.

Risikoen for terrorisme påvirker beslutninger om at rejse til lande, turisterne ser som potentielle terrormål. Det viser ny kvartalsundersøgelse fra analysebureauet IPK International og ITB Berlin, der hvert år i marts afvikler en af Europas største fagmesser for rejsebranchen.

Ellers foretrukne rejsemål som Tyrkiet og Egypten melder om store nedgange i bookinger for kommende ferier.

Alligevel viser seneste analyse fra IPK International, at der i år forventes stigning på to pct. for ferierejser foretaget af europæere inden for Europa og vækst på tre pct. når det gælder rejser uden for Europa.

For at få sine resultater spørger IPK via nettet ca. 50.000 forbrugere i over 40 store rejselande. Den seneste undersøgelse viser, at 40 pct. lader frygten for terrorisme påvirke deres valg af rejsemål.

Mens turister i f.eks. Holland, Skandinavien og Sydamerika siger, at de ikke lader sig påvirke, er svaret omvendt fra rejsende fra Asien og Østeuropa.

Rejsende med børn er blevet mere forsigtige i valg af rejsemål, mens unge og singler på rejser er mere upåvirkede, viser undersøgelsen.

Samlet sagde 15 pct., at de i år undgik udlandsrejser og holdt ferie i deres hjemland.

Lande som Egypten, Israel og Tyrkiet blev betragtet som de mindst sikre rejselande – det samme gjorde Jordan, Marokko og Tunesien.

Omvendt blev Australien, Canada, Schweiz og Skandinavien i undersøgelsen vurderet til at være blandt de mest sikre rejsemål, da der – 7-9-13 – ikke har været terrorangreb i disse lande.