- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ski-eksperter mødes i Aarhus

Der er megen skiekspertise samlet, når årets SkiEvent løber af stablen lørdag den 3. november i Aarhus.

Der er megen skiekspertise samlet, når årets SkiEvent løber af stablen lørdag den 3. november i Aarhus.

Østrig, Norge og Sverige er gået sammen om at præsentere et arrangement, hvor både danske og udenlandske eksperter vil demonstrere deres kunnen på ski og snowboard.

Sneen er til lejligheden transporteret fra Sölden til Aarhus, og resultatet er en stor skibakke på Bispetorv midt i Aarhus. Omkring bakken er der skabt et vintersportsmiljø med boder, telte og stande samt barer, hvorfra musikken sørger for den traditionelle afterski-stemning.

Lørdag den 3. november går det løs fra klokken 10 med BMWs professionelle skiteam fra Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogangs freestyle-show, hvorefter nogle af Danmarks bedste instruktører indtager bakken.

Ind imellem opvisningerne har publikum mulighed for at tage en tur på bakken og ved 17-tiden indtager en flok freestylere og snowboardere sneen i en konkurrence med finale kl. 19:30.