- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Skoldhed the tvinger Ryanair til nødlanding

Et Ryanair-fly på vej fra England til Polen måtte lave ekstraordinær landing i Tyskland efter engelsk kvinde spildte brændende varm the på sig.

Ryanair-flyet var onsdag i denne uge på vej fra Liverpool til den polske by Poznan, da en 56-årig kvinde spildte en kop brændende varm the på sig. Hendes forbrændinger som følge heraf fik piloterne til at lande i tyske Bremen.

 

Efter førstehjælpsbehandlingen i lufthavnen måtte kvinden fortsætte sin rejse med tog til Polen, da flyet var lettet, oplyser tysk politi til Reuters.

Skrevet af redaktionen