- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Skyteam får første medlem i Sydamerika

Aerolineas Argentinas kommer i Skyteam-alliancen i 2012. Også andre flyselskaber er på vej til Skyteam.

Det har længe været kendt, at Aerolineas Argentinas havde kurs mod Skyteam – det er nu officielt bekræftet.

 

I juni i år kom Vietnam Airlines og rumænske Tarom ombord i Skyteam, der næste år også får China Eastern fra Fastlandskina samt China Airlines, Taiwans største flyselskab, med ved middagsbordet næste år.

 

Skyteam kigger efter flere medlemmer – gerne fra Sydøstasien, Indien og Latinamerika.

 
Indonesiske Garuda og Saudi Arabian Airlines præsenteres også snart som kommende medlemmer af Skyteam, erfarede Take Off for nylig.
 
Skyteam sagde sidste år farvel til amerikanske Continental, der nu er i Star Alliance, samt Copa Airlines fra Panama.

 
Skyteam har siden sin start i juni 2000 tredoblet sit medlemstal. Skyteams medlemmer har over 13.000 daglige flyvninger til 898 destinationer i 169 lande samt 384 mio. årlige passagerer, oplyser dets hjemmeside.

 

Skrevet af redaktionen