- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Slutspurt for konkursforsikring

FLYRISIKO: I går var det slut for høringssvar til det lovforslag, som er på vej vedrørende passageres sikkerhed for deres penge, hvis flyselskabet krakker. Holder planen, kommer det gennem 3. behandling i Folketinget midt i april og træder i kraft 1. juli.

Lars Thykier.

FLYRISIKO: I går var det slut for høringssvar til det lovforslag, som er på vej vedrørende passageres sikkerhed for deres penge, hvis flyselskabet krakker. Holder planen, kommer det gennem 3. behandling i Folketinget midt i april og træder i kraft 1. juli.

Hver gang der er en betydende flystrejke ud af danske lufthavne, bliver forbrugere i tvivl, om de mister den betalte flybillet, som det for eksempel skete da Cimber-Sterling gik fallit.

Senere blev der som bekendt indført en bestemmelse om, at ved at afkrydse for 20 kr. ekstra til forsikring ved køb af flybillet, var forbrugeren sikker. Sådan er det i dag, men svagheden ved det system er, at mange udenlandske flyselskaber på finurlig måde har undgået at registrere sig. Mange forbrugere brænder sig alligevel.

Nu er der enighed om den nye lov, som så blot finpudses med svar og gennem en endelig vedtagelse i Folketinget. I følge lovforslaget skal der betales en afgift på 2. kr. pr. passager, der flyver ud af danske lufthavne. Det sker via startafgifter, og beløbet indbetales til Garantifonden.

”Når beløbet ikke er større”, siger direktør Lars Thykier fra DRF, ”skyldes det, at kreditkort stort set dækker erhvervsrejser plus mange rejser bestilt direkte. Herudover er alle pakkerejser (mindst to ydelser) dækket af pakkerejseloven”.

I alle tilfælde er det efter den nye lov risikofrit at tage med en charterrejse på seat only.

Startdatoen er berammet til rejser købt fra 1. juli i år. Fra den dato behøver flyselskaberne heller ikke mere at bekymre sig om at være registreret til 20. kr.- systemet.