- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Smagsløgene vækkes på ferien

Apollo har spurgt danskerne om, hvad de nyder at spise og drikke på ferien, og hvordan det adskiller sig fra hvad de nyder derhjemme.

Det er analyseinstituttet Opinion Matters, der har gennemført undersøgelsen for Apollo ved at interviewe 1.500 danskere.

 

”58% gør brug af muligheden for at spise ude og prøve nyt på ferierejsen. 23% spiser et måltid ude hver dag, viser undersøgelsen”, ifølge Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

 

Dyre restauranter foretrækkes især af par uden børn. 16% af denne gruppe holder af at forkæle sig selv med særligt gode middage sammen med 14% af de rejsende mellem 55-66. Men det behøver ikke at være dyrt at gå ud og spise. Budgetrestauranter er mest populære blandt 26% af de enlige rejsende uden børn.

 

Prisbevidste familier vælger ofte All Inclusive rejser, som giver flere mad-muligheder på hotellet. 21% af forældrene booker All Inclusive, men begrænser sig ikke kun til, hvad der er på hotelmenuen, mens yderligere 6% er tilfredse med kun at spise, hvad hotellet tilbyder.

 

68% spiser en blanding af den lokale mad og det samme, som de spiser hjemme, men yderligere 30% spiser kun lokal mad og nyder muligheden for at opleve nye smagsindtryk. Blot 2% foretrækker den sikre løsning og holder sig til mad, de kender hjemmefra. Det lader til, at den lokale mad er mindre tiltrækkende for de unge ferierejsende. Blot 19% i aldersgruppen 25-34 spiser udelukkende lokal mad (sammenlignet med 42% i alderen 55-65), og 4% i denne gruppe spiser udelukkende velkendt mad, som de også kan få hjemme.

 

”Den lækre mad, vi nyder på vores ferie, gør et så stort indtryk, at mange danske ferierejsende prøver at genskabe deres yndlingsretter, når de kommer hjem, viser undersøgelsen. 42% bruger inspiration fra den mad, de har spist på ferien, når de laver mad derhjemme.18% lærer endda også at lave retter, som de har nydt på ferien, så de kan servere dem derhjemme, mens yderligere 17% gør en indsats for at besøge restauranter, som serverer tilsvarende retter, som de spiste på ferien.

 

Ældre ferierejsende er mest tilbøjelige til at prøve den lokale mad. 68% af gruppen i alderen 45+ spiser kun lokal mad, når de er ude og rejse. 70% af parrene uden børn spiser på forskellige steder til de fleste/alle måltider. 32% af par med børn spiser kun lokal mad på deres ferie

Skrevet af Flemming Juul