- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Smyril Line satser på længere Islands-ferier

Rederiet, der sejler til Island og Færøerne fra Hirtshals, arrangerer for første gang fem længere kør-selv ruter ud til ukendte seværdigheder i Island.

Smyril Line, der sejler til Island fra Hirtshals, har i sit feriekatalog for 2011 gjort meget ud af sine fem længere rundture i Island med 14 overnatninger i egen bil.

Karólína Geirsdóttir, incoming manager ved Smyril Lines islandske kontor: ”På de ekstralange ruter er der tid til at nå ud i hjørnerne. Bl.a. til Snæfellsnes, de røde strande i Vestfjordsområde, Skagafjördur, og til et besøg i Husavik, hvor hvalerne samler sig udenfor.”

Kun en enkelt af ruterne, den der går tværs over øen fra nord til syd, og ind gennem bl.a. højlandets ubeboede ”sort ørken”, kræver firhjulstrækker. Resten køres fint med danskernes fortrukne bilmodeller.

Skrevet af redaktionen