- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sorte bokse skal give svar på flykatastrofe

FLYSELSKABER: Det er endnu uklart, hvorfor en 24 år gammel Airbus A320 fra Lufthansa-ejede Germanwings i går formiddags styrtede ned i de franske alper på vej fra Barcelona til Düsseldorf. Alle 150 ombord omkom. Mindst en af de sorte bokse er fundet.

FLYSELSKABER: Det er endnu uklart, hvorfor en 24 år gammel Airbus A320 fra Lufthansa-ejede Germanwings i går formiddags styrtede ned i de franske alper på vej fra Barcelona til Düsseldorf. Alle 150 ombord omkom. Mindst en af de sorte bokse er fundet.

Henrik Baumgarten

Hovedparten af passagererne på Germanwings-flyvning 4U 9525 var tyskere og spaniere. Flere medier, bl.a. BBC, skrev tirsdag aften, at den ”sorte boks” er fundet i det svært tilgængelige terræn, som kræver helikoptere for at komme frem. Styrtet skete i ca. 2.000 meters højde, i nærheden af skisportsstedet Pra Loup. Men det fremgår endnu ikke, om begge de sorte bokse er fundet.

Den ene af boksene, der i virkeligheden er orange, optager samtaler i cockpit, mens den anden indsamler tusindvis af data om flyets højde, fart, motorernes duelighed osv.

Den franske indenrigsminister sagde i går, at flyet ikke udsendte noget nødsignal inden det begyndte at synke fra sin normale flyvehøjde.

Afsøgningen på havaristedet stoppede i aftes ved mørkets frembrud. Soldater overnatter i området.

Ifølge BBC er vragdele fra flyet spredt over flere hundrede meter.
Flyet var, skriver BBC, et af de ældste A320’ere i tjeneste. Det blev først taget i brug i 1991 af Lufthansa.

Sidste år var et af de sikreste indenfor civil luftfart, ifølge sikkerhedsanalysefirmaet Ascend, var der en flyvning med dødelig udgang pr. 2,38 mio. flyvninger. Tallet omfatter ikke det nedskudte Malaysia Airlines fly sidste år over Ukraine, hvor alle 298 ombord omkom.