- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Spanair truet af højhastighedstog

Det spanske højhastighedstog mellem Madrid og Barcelona bliver en alvorlig konkurrent til luftfartsselskaberne på ruten.

De spanske luftfartsselskaber, der operer på ruten mellem Madrid og Barcelona, får nu hård konkurrence på strækningen. Det nye højhastighedstog AVE begyndte at køre mellem de to byer i onsdags, og det er både billigere, hurtigere og mere komfortabelt, fordi man kan arbejde med bærbar computer og mobil undervejs.
Selvom toget bruger længere tid på at køre selve strækningen, er det alligevel hurtigere, da man kører fra centrum til centrum og undgår indtjekning og sikkerhedstjek.

Jernbaneselskabet Renfe regner da også med at tage halvdelen af passagererne, der tæller over fem millioner mennesker. Det vil gå hårdt udover Iberia, der har en markedsandel på over 50 pct., mens den anden store taber ventes at blive det SAS-ejede Spanair.

(Børsen, d. 26. februar, 2008)

Skrevet af