- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Spansk lavprisselskab fortsætter fremgang

Spanske Vueling havde sidste måned 11 pct. flere passagerer end i januar 2012. Selskabet kommer i år op på 100 destinationer - og åbner flere til Skandinavien.

Spanske Vueling havde sidste måned 11 pct. flere passagerer end i januar 2012. Selskabet kommer i år op på 100 destinationer – og åbner flere til Skandinavien.

Vueling Airlines havde sidste måned 804.938 passagerer, en vækst på 10,6 pct. i forhold til januar sidste år. Vuelings load factor nåede sidste måned 71,7 pct.

I år vil Vueling fortsætte sin ekspansion til over 100 destinationer fra hovedlufthavnen, Barcelona El Prat.

Vueling åbner bl.a. til London Gatwick, Frankfurt og Düsseldorf. Det kommer også ruter til nye destinationer i Skandinavien, siger Vueling uden at oplyse navne.

Spanske Vueling flyver fra sidst i marts sin første rute udenfor Spanien til København – fra italienske Firenze tre gange om ugen. Vueling åbner til juni endnu en rute til Københavns Lufthavn, denne gang fra Alicante.