- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Spar ved at rejse på ’skæve’ dage

Hvis man vil spare penge på rejsen i efterårsferien, er det en fordel at rejse midt i ugen i stedet for i weekenderne, viser et pristjek, som FDM travel har foretaget.

Hvis man vil spare penge på rejsen i efterårsferien, er det en fordel at rejse midt i ugen i stedet for i weekenderne, viser et pristjek, som FDM travel har foretaget.

”Efterårsferien er en af de dyreste perioder, så hvis man kan forlænge ferien med en dag eller to i den ene eller anden ende, har det stor betydning for prisen. Ferieboligen er den mindste post, og da flybilletten bliver billigere, hvis man rejser uden for weekenden, kan en ekstra overnatning hurtig tjene sig ind”, siger Jan Lockhart, adm. direktør hos FDM travel.

Pristjekket viser, at en familie på fire kan spare op mod 1.000 kr. pr. dag ved at ændre rejseperioden. I nogle tilfælde er det endog væsentligt billigere samlet set at forlænge ferien.

Uanset, hvilken løsning børnefamilierne vælger, er det sikkert, at rejsen bliver dyrere, jo tættere man kommer på afrejsetidspunktet.