- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Spies får nyt voksenhotel på Kos

Et stigende antal voksne har lyst til at holde ferie uden børn. Derfor har Spies travlt med at bygge Sunprime-hoteller. Lige nu bygges voksenhoteller på Cypern og i Gambia, og til sommer åbner det 18. på stranden i Marmari på Kos.

Det nye hotel får navnet Sunprime Pearl Beach og omfatter 90 suiter, hvoraf de fleste har direkte adgang til pool eller får balkon med egen jacuzzi.

”Det er nu 10 år siden, Spies åbnede det første Sunprime-hotel. Fem år senere valgte 5% af vores gæster at holde ferie på et hotel uden børn – i dag er tallet vokset til ca.15%. Ud over det nye Sunprime på Kos, tilbyder vi konceptet på Kreta og på Rhodos”, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Det nye hotel ligger direkte på den kilometerlange sandstrand i gåafstand fra landsbyen Marmari med ca. 1.200 indbyggere. Byen ligger ca. 15 kilometer fra Kos by og har et lille centrum med nogle få butikker og restauranter. Her hersker fred og ro og et tempo, der passer perfekt til en ferie fyldt med dage på stranden.

Gæsterne på de 18 Sunprime-hoteller, har gratis adgang til et fitness center. Her kan man træne under ledelse af instruktører, der er uddannet af SATS ELIXIA. Sunprime Restaurant er en kombineret a la carte- og buffetrestaurant. Morgenmaden indgår i prisen og man kan booke Sunprime All Inclusive.

Relaterede artikler:

Spies får nye ferieresorts i Kap Verde

Thomas Cook og Spies dropper 16 attraktioner

Spies åbner for rejser til Menorca