- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Spies har Sicilien som sommernyhed

Spies har startet charterrejser til Sicilien. Det er sket i samarbejde med Norwegian, der sender en Boeing 737’er fra København til Catania, hvor der lige nu er temperaturer på vej mod de 20 grader.

Spies har startet charterrejser til Sicilien. Det er sket i samarbejde med Norwegian, der sender en Boeing 737’er fra København til Catania, hvor der lige nu er temperaturer på vej mod de 20 grader.

Midt i juni suppleres den ugentlige weekendafgang med en tirsdagsforbindelse, som fortsætter sommeren over.

”Vi har valgt to af danskernes favoritområder – Taormina og Giardini-Naxos. Begge steder har vores hoteller mindst fire stjerner, og priserne for at bo en uge starter omkring 4.500 kr.”, siger produktchef Michael Jensen fra Spies.

I den kommende sommersæson får Spies 10 rejsemål i Italien. Med 43,3 millioner årlige turister er Italien verdens femtestørste turistland. Ca. 600.000 af de besøgende er danskere.