- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stærk slutspurt for Norwegian

Norwegian øgede i december passagertallet med knap 211.000, hvilket er en vækst på 22% i forhold til december året før.

Det markerer afslutningen på et år med kraftig vækst, hvor Norwegian havde ca. 16 millioner passagerer, en fremgang på tre millioner sammenlignet med året før.

 

I december fløj 1.177.679 med Norwegian. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 24%. Kabinefaktoren var 77% i december, en vækst på et procentpoint i forhold til samme måned sidste år.

 

”Vi er meget godt tilfredse med afslutningen på året. I trafiktallene for december er der mange lyspunkter. Den totale kapacitet steg med 22%, men vi klarede alligevel at fylde flyene bedre end på samme tid sidste år. Meget af kapacitetsvæksten skyldes etableringen i Finland og nye ruter både her og i Sverige. Vi holdt billetpriserne nede ved at fylde flyene bedre, men ikke mindst takket være 16 nye og mere økonomiske fly,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

Skrevet af Flemming Juul