Det er stadig muligt at købe billetter til hurtigfærgerne Odden-Aarhus og Odden-Ebeltoft.
På de travleste julerejsedage sejler Mols-Linien op til 17 gange om dagen. Flere afgange er ved at
være udsolgt, men rederiet har stadig ledige pladser.
Mols-Linien sejler efter en særlig julefartplan og frem til den 23. december sejler rederiet i timedrift om eftermiddagen på Odden-Aarhus og den 23., 24. og 26. december sejler Mols-Linien i timedrift det meste af dagen mellem Sjælland og Jylland.