- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Star Tour med Dreamliner på langruter

Indsætter Boeing 787 Dreamliner til Thailand, Mexico og Mauritius. Det giver ekstra komfort på de lange flyvninger.

Indsætter Boeing 787 Dreamliner til Thailand, Mexico og Mauritius. Det giver ekstra komfort på de lange flyvninger.

En frisk markedsanalyse viser, at 86% af Star Tours gæster finder, at flytypen er enten ’meget vigtig’ eller ’altafgørende’, når der skal vælges. Det vigtigste i flyet er benpladsen og bekvemme sæder, siger henholdsvis 44 og 40%.

”Med opgraderingen får vi 23.000 flere pladser til danskerne i den mest moderne flytype til den lange flyvetur”, siger Nikolai Johnsen, pressechef for Star Tour i Danmark.

”Et moderne fly som Dreamlineren bruger mindre brændstof, og det gør flybilletten billigere og så er det også en fordel for miljøet med lavere CO2-belastning”.

Muligheden for at slippe for mellemlandinger er 72% af danskerne villige til at betale op til 1.000 kr. eller mere for.