- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Statens rejsebudget kan slankes

Vil udskifte 20% af flybilletterne med videokonferencer for at spare 40 millioner kroner.

Det er et af resultaterne af Højhastighedskomiteens arbejde, som rummer flere bud på etablering af Danmark som et højhastighedssamfund gennem hurtige bredbåndsløsninger, skriver epn.dk.

 

I 2007 brugte staten over 200 millioner kroner på rejser med fly og en overflytning til videokonferencer vil ikke blot spare penge, men også tid og CO2-belastning, hedder det blandt andet.

 

Ifølge EUs telekommissær, Vivianne Reding, kan de 27 EU-lande spare 22 mio. tons CO2 om året ved flytning af 20% af erhvervsrejserne til videokonferencer. Danmark udleder årligt 60 mio. tons CO2.

Skrevet af Flemming Juul