- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Statsmidler sikrer fly-kontrakter

Fem milliarder Euro har den franske regering foreløbig afsat til sikring af Airbus kontrakter med flyselskaberne.

Den franske finansminister Christine Lagardes bekræfter overfor Reuters beslutningen om at støtte flyproducenten Airbus med lånegarantier på fem milliarder Euro i lighed med de garantier, den franske regering har sikret den franske bilindustri, skriver business.dk.

  

Ifølge finansavisen Les Echos finansieres næsten alle flykøb ved lån – gennemsnitligt kommer 40% af flybetalingen via banker – og der er betydelig risiko for at miste op til 30% af flyordrerne til Airbus på grund af usikker finansiering.

  

Avisen regner også med, at de tre øvrige stiftere af Airbus – Spanien, England og Tyskland – vil yde tilsvarende garantier til flyfabrikken med hovedkontor i Frankrig.

 

Skrevet af Flemming Juul