- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stena Line fyrer 100 i Sverige

Lavkonjunkturen fortsætter med at påvirke Stena negativt. Også fyringer i Danmark, Norge, Polen og Tyskland på vej.

Lavkonjunkturen tvinger rederiet til at varsle opsigelser for indtil 100 ansatte i den svenske virksomhed. Varslet gælder især medarbejdere indenfor dæk og maskine ombord på fartøjerne, men også landorganisationen vil blive ramt.

 

”I Sverige varsler vi opsigelse af 100 personer. Siden kommer yderligere 100 job i Norge, Polen, Danmark og Tyskland til at blive berørt. I disse lande findes begrebet ’varsel’ ikke på samme måde som i Sverige, så her gennemføres nedskæringerne efter de lokale retningslinier”, siger Joakim Kenndal, informationschef på Stena Line.

 

Stena Line Scandinavia ABs svenske del beskæftiger 600 personer i land og 1.800 personer ombord på skibene.

Skrevet af Flemming Juul