- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stjernekok for en aften

Som optakt til årets Østers- og Muslingepremiere, kan man få en gastro-oplevelse ud over det sædvanlige, når Dansk Skaldyrcenter inviterer til ’Stjernekok for en aften’ den 14. oktober.

Som optakt til årets Østers- og Muslingepremiere, kan man få en gastro-oplevelse ud over det sædvanlige, når Dansk Skaldyrcenter inviterer til ’Stjernekok for en aften’ den 14. oktober.

Deltagerne får hjælp og kyndig vejledning af kokken Ann Kruse til selv at skabe et lækkert måltid med hovedfokus på skaldyr. Hun er tidligere kok på bl.a. Restaurant Belle Epoque og nu tilknyttet Blidstrup Efterskole.

”Vi vil gerne vise, at man på en nem og ukompliceret måde sagtens kan skabe velsmagende skaldyrsretter. Derfor henvender arrangementet sig til alle”, fortæller Bente Kristensen, turistchef ved Morsø Turistbureau.

Der kokkereres i hold og efterfølgende nyder man hinandens retter i fællesskab.

Arrangementet finder stedet den 14. oktober på Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors.