- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stor bøde til rejsebureau

Retten har givet Forbrugerombudsmanden medhold i det ulovlige i at bruge alkohol som blikfang i markedsføring overfor børn og unge.

Baggrunden er, at Dansk Ungdomsferie ApS i 2008 annoncerede for rejser til Lloret og Sunny Beach i bladet Chili – med henvisning til bureauets hjemmeside, hvor visse af aktiviteterne viste billeder af unge i festsituationer, og hvor der blev brugt udtryk, som ”pubcrawlen  – Vi besøger 5 barer på 4 timer, med hver sin specialitet”, ”baren har gratis drikkevarer”, ”en times gratis sangria”, ”HAPPY-HOUR med øvrige drinks og cocktails”, ”Glasset giver tre timers gratis drikkevarer og fyrer hurtigt stemningen op på kogepunktet” og ”double up på stambarer” og ”rabat i baren”, fortæller epn.dk.

 

Det førte til, at retten fandt, at bureauet havde overtrådt markedsføringslovens § 8, stk. 2, som siger, at markedsføring rettet mod børn og unge ikke direkte eller indirekte må opfordre til anvendelse af alkohol. Bureauet skal betale en bøde på 55.000 kroner.

 

Forbrugerombudsmand Henrik Øe kalder det en principiel dom og er glad for at retten fulgte ombudsmandens indstilling om overtrædelse af loven.

Skrevet af Flemming Juul