- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Stor dansk rejsevækst til UK

TURISME: Antallet af danske rejsende til Storbritannien steg i årets første kvartal 24 pct. i forhold til samme tid sidste år.

Storbritannien er ikke kun London – her er Beatles look-a-likes i deres hjemby, Liverpool.

TURISME: Antallet af danske rejsende til Storbritannien steg i årets første kvartal 24 pct. i forhold til samme tid sidste år.

205.000 danskere besøgte Storbritannien fra januar til marts i år og brugte omkring 788 mio. kr. – en stigning på 11 pct., viser ny statistik fra Storbritanniens svar på VisitDenmark, turistorganisationen VisitBritain.

”Det er fantastisk at turismen fra Danmark fortsætter med at vokse. Danskerne elsker at rejse til Storbritannien,” siger Gary Robson, nordisk chef for VisitBritain.

Fra januar til marts i år besøgte 205.000 danskere Storbritannien, en stigning på 40.000 sammenlignet med første kvartal af 2016. Danske turister bruger også flere penge end tidligere, 93 millioner pund, omkring 788 millioner kroner. Det er en stigning på 11 procent i forhold til sidste år.

Storbritanniens popularitet mærkes også blandt flyselskaberne, der fortsætter med at lancere ruter til Britiske destinationer. Senere på efteråret kan rejsende fra København flyve med Ryanair til Liverpool, mens samme selskab også lancerer direkte fly fra Aalborg til London Stansted.

Dermed kan danskerne nu flyve direkte til otte byer i Storbritannien: Aberdeen, Birmingham, Bristol, Edinburgh, Liverpool, London, Manchester og Newcastle.

I alt besøgte 8.3 millioner turister fra hele verden Storbritannien fra januar til marts 2017 hvilket er ny rekord og en stigning på 10 procent i forhold til samme periode i 2016.