- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stor nordisk sammenkomst ved Pow Wow

Discover Americas fire nordiske komiteer går sammen om nordisk reception ved årets Pow Wow senere på måneden i Los Angeles. USA atter med på næste års feriemesse i Bella Center.

De nordiske Discover America-komiteers fælles reception under denne måneds Pow Wow i Los Angeles har allerede nu over 100 tilmeldte gæster fra USA.

 

”De er meget interesseret i det nordiske marked, det fjerdestørste fra Europa til USA,” siger direktør for den danske Discover America-komite, Karin Gert Nielsen.

De nordiske lande vil også fremadrettet markedsføre sig sammen for at tiltrække større amerikansk interesse i området – bl.a. har den danske komite succes med stor tilslutning til både den årlige workshop på Marriott i København, som næste år afvikles den 4. marts, samt Ferie for Alle i Herning den 22-24. februar 2013.

 

”For 2013 arbejder den danske komite også på atter at have et USA-område på feriemessen i Bella Center,” oplyser Karin Gert Nielsen.

Skrevet af Henrik Baumgarten