- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stor utilfredshed med Sterling

Lavprisselskabet Sterling er et af de sorte får i rejsebranchen.

Mere end hver fjerde kunde, der klager til Forbrugerklagenævnet over flyselskaber, har haft en dårlig oplevelse med flyselskabet Sterling, det skriver politiken.dk.

 

 

 

Fejl på billetter, der fører til tab på flere tusinde kroner for forbrugeren, er ikke en sjældenhed hos Sterling, det afslørede DR’s magasin Kontant.

 

 

 

En gruppen af handelsskolestuderende købte billetter for 12.480 kroner på nettet til Paris, men den dato, som de havde bestilt billetterne til, var lige pludselig ændret, da de fik ordrebekræftelsen fra Sterling.

 

 

De ringede straks til flyselskabet for at få rettet fejlen, men Sterling mente, at det var de studerendes egen fejl, og de ville hverken ændre rejsedato eller give pengene tilbage.

 

 

Det endte med, at gruppen af studerende måtte lukke den bankkonto, de havde overført pengene til billetterne fra, så Sterling ikke kunne nå at modtage pengene.

 

 

Sterling mener ikke, at de studerende kan bevise, at de har bestilt billetten til en anden dato. Ifølge Sterling overholder de loven til punkt og prikke.

 

 

»Flyrejser er et produkt, som ikke fungerer på samme måde, som hvis man køber et par jeans. Man kan faktisk ikke gå ned og levere dem tilbage, hvis man ikke vil have dem alligevel«, sagde kommunikationsdirektør i Sterling Rulle Westergaard.

 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen