- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stor vækst i Billund

LUFTFART: I årets første halvår havde Danmarks næststørste lufthavn over 1,5 mio. passagerer, en stigning på mere en 9 pct. i forhold til samme tid i fjor.

LUFTFART: I årets første halvår havde Danmarks næststørste lufthavn over 1,5 mio. passagerer, en stigning på mere en 9 pct. i forhold til samme tid i fjor.

1.513.773 rejsende benyttede Billund Lufthavn i første halvår af 2017. Det er ny rekord og stigning for halvåret på 126.609 passagerer i forhold til samme periode i 2016, oplyser lufthavnen.

“Tallene viser flere rejsende gennem alle årets seks første måneder,” siger lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen og tilføjer: ”Tidligere har især sommermånederne genereret trafik i Billund, men det har ændret sig, så der nu er flere måneder med et stort antal rejsende.”

Også stor stigning sidste måned

I juni benyttede 343.519 lufthavnen, en stigning på 9,7 pct., svarende til 30.237 flere rejsende.

”Ruteflyselskaberne trækker fortsat en stor del af væksten, men i juni bidrager også lavprisselskaberne Wizzair og Ryanair til væksten.”

Indenrigsruterne, navnlig til København, havde 11.277 rejsende, et fald på 2.804. Billund har også indenrigsrute til Bornholm, fløjet af Danish Air Transport.

Chartertrafikken havde 103.087 rejsende, en stigning på 3.470 passagerer, svarende til 3,5%.​