- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Store rundrejser hos Motour.dk

I år sætter Motour.dk fokus på de store rundrejser med høj detaljeringsgrad og mange forskellige oplevelser. Rejserne er på otte dage eller mere afhængig af destination og tidspunkt på året.

I år sætter Motour.dk fokus på de store rundrejser med høj detaljeringsgrad og mange forskellige oplevelser. Rejserne er på otte dage eller mere afhængig af destination og tidspunkt på året.

Frankrig – Normandiet og D-dags kysten. Fra 2. til 9. juni er der mulighed for at hylde de allierede landgangsstyrker, der for 73 år siden gik i land i Normandiet.

Det er nu fjerde gang, Motour.dk gennemfører rejsen med spændende historiske besøg og fine motorcykelveje. I år besøges bl.a. Omaha og Utah Beach og mindesmærket for de omkring 800 danske søfolk, der omkom under krigen.

Norske Fjorde og Fjelde går gennem den norske skærgård og vestlandet forbi Stavanger og Bergen og de store fjorde, hvor Sognefjorden og alt Geiranger Fjorden er de mest kendte. Rejsedeltagerne bor to nætter i Geiranger så der bliver mulighed for sejltur på fjorden.

Rocky Mountains på nye Harley Davidsons. De sidste pladser på rejsen gennem USA og Canada er fortsat til salg. Rejsen foregår over 15 dage fra. 1. til 15. august. Rejserne byder på kørsel på helt nye Harley-Davidsons i 12 dage inkl. bedste forsikring. På rejsen er to erfarne danske turledere, hvor den ene kører motorcykel og den anden kører følgebilen., Der køres ruter gennem staterne Washington, Idaho og Montana såvel som provinserne Alberta og British Columbia i Canada. Rejsen gennemføres for femte gang.

Sensommerrejse gennem Østtyskland. I begyndelsen af september fra 3. til 9. gennemføres for sjette gang den anderledes fabriksrejse gennem Tyskland. Rejsen er udviklet med nye og flere oplevelser.

Tanken med rejsen er at opleve et nyt område af Tyskland og bl.a. besøg på Schuberths styrthjelmfabrik, BMW-motorcykelfabrikken, Heidenau-motorcykeldækfabrikken og et flot motorcykelmuseum, hvor de kendte DKW- og Muz- eller MZ-motorcykler blev produceret.