- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Store tab for Air France-KLM

Air France-KLM melder om robust salg i april samtidig med, at koncernen forelægger et betydeligt underskud for årets første kvartal.

Air France-KLM melder om robust salg i april samtidig med, at koncernen forelægger et betydeligt underskud for årets første kvartal.

Underskuddet for årets tre første måneder blev 143 millioner Euro – 1,06 milliarder kroner – over for et underskud i første kvartal sidste år på 99 millioner Euro.

Passagertallet steg med 5,2% til knap 21 millioner i kvartalet, mens omsætningen gik op med 1,9% til 5,7 milliarder Euro.

“Driftsresultatet blev tydeligt ramt af valutaudsving, der havde en negativ effekt på koncernen i størrelsesordenen 72 millioner Euro”, hedder det i kvartalsregnskabet.

”De fremtidige bookinger viser en solid start på andet kvartal og for at forbedre koncernens konkurrenceevne vil vi fortsætte og udvide arbejdet på at reducere enhedsomkostningerne”, hedder det.