Lavprisselskabets årsregnskab for 2011 viste betydeligt større tab på drift og bundlinje end analytikerne havde ventet.
Omsætningen blev som ventet 4,23 milliarder Euro, mens EBIT viste et underskud på 247 millioner Euro – markant dårligere end analytikernes forventning på 196,8 millioner. Tallene på bundlinjen er ligeledes blodrøde med et nettounderskud på 271,8 millioner Euro mod forventet 193,3 millioner, skriver borsen.dk.
airberlin skriver i en kommentar, at der er positive effekter fra aftalen med Eithad Airways, som har købt 29,2% af aktierne i selskabet. Samtidig venter det tyske selskab et bedre første kvartal end i 2011.