Strandhotellerne overtager Rønbjerg Feriecenter med 275 ferieboliger på fredag.
Der bliver alligevel liv i Rønbjerg Feriecenter til sommer. Efter at centret gik konkurs i december, overtager den jyske feriecenterkæde, Strandhotellerne, centret på fredag.
Det er et af Danmarks største feriecentre, som nu er reddet. Rønbjerg komplekset ligger ved Løgstør i Vesthimmerland. Centret, der blev drevet af DanParcs gik fallit i årets sidste måned efter totalt svigtende omsætning.
Strandhotellerne tegner efterhånden er bredt billede af det danske sommerland – og vinter med for den sags skyld. Kæden ejer nu Grønhøj Strand, Marina Fiskenæs, Ærø Maritime i Ebeltoft, Feriecenter Kattegat, Fanø Badeland og SeaWest i Nymindegab ved Ringkøbing.