- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stort erhvervsrejsebureau skifter e-mail

TURISME: For at tydeliggøre, at det opererer under varemærket American Express Global Business Travel ændrer Amex fra 15. januar næste år alle e-mail adresser fra i dag @aexp.com til @amexgbt.com

TURISME: For at tydeliggøre, at det opererer under varemærket American Express Global Business Travel ændrer Amex fra 15. januar næste år alle e-mail adresser fra i dag @aexp.com til @amexgbt.com.

I 2014 købte Qatar Investment Authority for 900 millioner dollars halvdelen af det verdensomspændende erhvervsrejsebureau, American Express Global Business Travel, GBT.

Ændringen af mail-adresserne til det nye domæne sker, oplyser GBT, for at gøre deres mails nemmere at genkende i forbindelse med  at erhvervsrejsebureauet fremover operere under varemærket American Express Global Business Travel.

Også præfikser, der referer til American Express, AMEX, eller AXP, vil fra 15. januar skifte fra for eksempel amex@aexp.com ti: gbt@amexgbt.com

Thomas Friis Rasmussen, der i 2015 blev chef i Danmark for American Express Global Business Travel, siger til standby.dk: ”Ændringerne af vores e-mail adresser er noget af de sidste vi mangler på IT-siden for at vise, at GBT er et selvstændigt selskab, selv om kapitalfonden ejer 50 procent af virksomheden. Der er ingen planer om at ændre selve American Express-navnet.”

Ny storkunde i Danmark

American Express Global Business Travel, der er blandt Danmarks største erhvervsrejsebureauer, har fremgang, siger Thomas Rasmussen.

GBT i Danmark fik sidste måned ny international storkunde i form af den danske Haldor Topsøe-koncern.

Blandt de øvrige største firmakunder for GBT i Danmark er A.P. Møller-Mærsk, Grundfos, Velux og DONG Energy; der ændrer navn til Ørsted for at markere sit skifte til grøn energi. Den danske videnskabsmand H.C. Ørsted er kendt for at have opdaget elektromagnetismen.

Men A.P. Møller-Mærsk er i Danmark suverænt størst hos American Express Global Business Travel, cirka halvdelen af erhvervsrejsebureauets i alt 135 medarbejdere i Danmark arbejder for rederiet. Kontrakten mellem A.P. Møller-Mærsk og GBT blev sidste år forlænget til 2021.

”Det er ikke noget mål for os at være størst i Danmark, men vi må gøre noget rigtigt, for vi har i mange år ikke mistet kunder. Vi vinder selvfølgelig ikke alle de firmakontrakter, vi byder på, men vi er i en god, stabil periode,” siger Thomas Rasmussen.

American Express Global Business Travel i Danmark omsatte sidste år for næsten 1,3 milliarder kroner og fik et overskud på 3,9 millioner kroner. Thomas Rasmussen forventer et endnu bedre resultat i år.