- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stort rykind hos FerieForum

Den anden udgave af Ferie i Forum samlede i weekenden 6.000 gæster. Og ved udstillerfesten fredag aften underholdt ’Snobberne’.

Arrangørerne af FerieForum, fra venstre adm. direktør for Billetkontoret, Jesper Schou, Brian Holm Otte fra InterTravel, Jan Møller fra Gouda Rejseforsikring, udstillingschef i bl.a. Forum, Britta Brix, Carsten L. Pedersen fra Billetkontoret og koordinator i BC Hospitality Group, Linda Skytte.

Den anden udgave af Ferie i Forum samlede i weekenden 6.000 gæster. Og ved udstillerfesten fredag aften underholdt ’Snobberne’.

I weekenden afviklede BC Hospitality Group for anden gang sin nye feriemesse. Det blev til over 6.000 besøgende – mod 7.400 ved premieren sidste år.

”Gæsterne er meget seriøse,” sagde June Nielsen fra InterTravel søndag til takeoff.dk – og medejer af rejsebureauet, Brian Holm Otte, der har været stor drivkraft for messen, supplerede: ”Messen havde i år over 70 udstillere – udbuddet af udstillere favner bredt, her er alt fra turistkontorer fra bl.a. Færøerne, Indonesien, Jordan, Oman, Thailand, der er flyselskaber, krydstogtselskaber, rejsebureauer med speciale i bl.a. rundrejser og safari samt Danmarks tredjestørste charterrejsebureau, Bravo Tours.”

”FerieForum er jo anderledes end den tidligere feriemesse i Bella Center, for hér i Forum er der kun fokus på udlandsrejser,” sagde Brian Holm Otte.

De eneste flyselskaber, der viste flaget på FerieForum med eget personale, var færøske Atlantic Airways og Icelandair. Det islandske flyselskab gjorde bl.a. opmærksom på, at rejsende til Nordamerika må have 2 x 23 kg gratis bagage med, at det tilbyder Wi-Fi i sine fly og tillader en uges gratis stop i Island på vej til eller fra Nordamerika.

Blandt udstillerne på FerieForum i år var Atlantis Rejser, Bravo Tours, C&C Travel, Færøerne, Icelandair, InterTravel, Kipling Travel, MSC Cruises, MyCruise.dk, Norsk Rejsebureau, Profil Rejser, Risskov Travel Partner, Spot on Travel, Svane Rejser, Top Tours og USA Rejser.

Fredag aften var der stor fest for udstillerne – sponseret af Air France KLM, Billetkontoret, Hertz Biludlejning, Qatar Airways, Thai Airways og Turkish Airlines,

Her optrådte ’Snobberne’, alias Martin Buch og Rasmus Botoft. De er til daglig gode kunder hos netop InterTravel.