- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Stort skridt på vej mod fælles luftrum

Danmark og Sverige er godt på vej til at gennemføre planerne om et fælles luftrum.

Ved årsskiftet integreredes dele af de to landes luftfartselskaber, LFVs og Naviairs virksomhed i det fælles selskab NUAC. I 2012 er integrationen komplet og de to landes luftrum slået sammen til et.

 

Det dansk-svenske samarbejde omkring et fælles luftrum, som nu gennemføres, har en lang historie. Det har været på vej siden 2000 og lever op til de intentioner, EU har om en mere effektiv flyledelse. I et europæisk perspektiv er samarbejde over de nationale grænser nøglen til en effektivere og billigere flyledelse til gavn for passagererne i form af kortere flytider, mens flyselskaberne får lavere brændstofforbrug og lavere  udslip og dermed reduceret miljøpåvirkning.

Skrevet af Flemming Juul