- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Strejke aflyser over 500 Lufthansa-fly

Titusinder Lufthansa-passagerer får i dag deres flyvning aflyst. Strejke varer til kl. 12 – men kan mærkes hele dagen. De europæiske ruter rammes, mens de fleste langruter forventes gennemført. Strejken kan fortsætte fredag.

Titusinder Lufthansa-passagerer får i dag deres flyvning aflyst. Strejke varer til kl. 12 – men kan mærkes hele dagen. De europæiske ruter rammes, mens de fleste langruter forventes gennemført. Strejken kan fortsætte fredag.

Er der i snit 100 passagerer i et fly, vil de mindst 514 aflysninger berøre over 50.000 Lufthansa-passagerer. Fagforeningen Verdi, der bl.a. organiserer hovedparten af Lufthansas kabineansatte, står bag strejken.

Verdi ønsker lønforhøjelse på over fem procent til sine 33.000 medlemmer i flere af Lufthansas divisioner. Disse tæller også Lufthansa Cargo, cateringselskabet LSG, Lufthansa Technik og Lufthansas handlingpersonale. I alt har Lufthansa-koncernen ca. 118.000 medarbejdere.

Lufthansa prøver at trimme omkostningerne pga. stigende udgifter til flybrændstof og voksende konkurrence fra lavprisselskaber samt flyselskaberne fra Den persiske Gulf, Emirates, Etihad og Qatar Airways. Derfor ønsker Lufthansa at fastfryse lønninger og få de ansatte til at arbejde en time mere om ugen.

Torsdagens aflysninger rammer indenrigsfly i Tyskland samt europæiske destinationer. De fleste oversøiske flyvninger ventes at komme af sted, siger Lufthansa.

Strejken berører seks lufthavne, Berlin, Düsseldorf, Frankfurt, Køln og München – og kan ifølge Verdi fortsætte i morgen, fredag.