- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Strejke kan aflyse Air France-fly

FLYSELSKABER: Air France kan i næste måned blive nødt til at aflyse flyvninger i en konflikt, der ikke berører selskabet. Air France skælder ud på fransk fagforening for piloter, der tager kunder som gidsler.

FLYSELSKABER: Air France kan i næste måned blive nødt til at aflyse flyvninger i en konflikt, der ikke berører selskabet. Air France skælder ud på fransk fagforening for piloter, der tager kunder som gidsler.

En fransk fagforening for piloter, SNPL National Union of Airline Pilots, vil angiveligt lade sine medlemmer strejke fra 3. til 30. maj. SNPL repræsenterer ikke Air France-piloter, men har udeståender med de franske myndigheder, som ikke angår Air France, skriver flyselskabet i en pressemeddelelse.

Men en strejke hos SNPL’s medlemmer vil ramme Air France Gruppen, der repræsenterer hovedparten af de franske piloter.

Air France beskriver den planlagte strejke som usædvanlig, idet den med dens varighed på næsten en måned vil lamme store dele af flyselskabets trafik. Det skyldes, at SNPL-medlemmerne skal strejke på tidspunkter, der berører Air Frances trafikafvikling – tidlig morgen og tidligt på eftermiddagen, hvor Air France sender hovedparten af sine langrutefly af sted, ca. 70 langruteafgange.

Strejken vil medføre aflysning af utallige transfer-fly til Paris CDG, Paris’ hovedlufthavn. Det vil betyde aflysning hovedparten af Air Frances langrutefly, oplyser Air France.

Pga. situationens alvor har Air Frances koncernchef, Frédéric Gagey, skrevet åbent brev til formanden for SNPL. Her skriver han, at den planlagte strejke sker i kritisk øjeblik for Air Frances’ økonomiske genopretning.