- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Strejker rammer TAP, Finnair og DB

Piloterne i det portugisiske flyselskab TAP har indledt en ti dage lang strejke på grund af en konflikt med den statslige ejer. Finnair frygter at blive ramt af en arbejdsmarkedskonflikt den 7. og 8. maj blandt jordpersonalet og togførerne i Deutsche Bahn starter i morgen, tirsdag, en fem dages strejke.

I fredags aflystes hver tredje af TAPs flyvninger og en talsmand siger, at omkring 3.000 flyvninger og 300.000 passagerare vil blive berørt af pilotstrejken, der handler om privatisering af selskabet og effekten på de 900 piloter.

Luftfartsunionen i Finland har varslet strejke torsdag den 7. maj og fredag den 8. maj med baggrund i uenighed om arbejdsvilkår. Strejken berører Finnair og Finnairs underleverandører og gælder arbejdsforhold hos Airpro. Finnair understreger, at tvisten ikke har med Finnair at gøre, og at Finnair ikke er part i konflikten.

Tyske lokomotivførere indleder en fem dages strejke i morgen, tirsdag over for togselskabet Deutsche Bahn (DB). Uenigheden handler om lønforhøjelser og kortere arbejdstid.