- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Styrket Discover America

Discover America Denmark har gennemgået en renovering og lanceres nu i ny form.

Brancheorganisationen har fået en ny fagligt stærk bestyrelse, nye mål og en række nye initiativer, der skal fremme turisme til USA, hvilket er organisationens og dens nuværende 30 medlemmers fælles mål.

 

Den nye direktør i Discover America, Karin Gert Nielsen, fortæller:

"Med det nye Discover America Denmark har vi samlet branchens bedste folk for at sætte USA på rejse-landskortet i branchen og i medierne – og derved hos alle danskere – så vi kan fremme turismen til det fantastiske land. Det er en ny stærk bestyrelse, som dækker såvel flybranchen, lufthavne, erhvervsrejsebureauerne, ferierejsebureauerne, tour operatørerne, DRF og vi har en række nye tiltag klar –  blandt andet det første medlemsmøde, der finder sted den 22. juni klokken 17.30 hos Billetkontoret”.

 

”Bestyrelsen har lagt et højt ambitionsniveau, og vil arbejde benhårdt for mere fokus på Danmark og Norden fra amerikansk hold, samt ikke mindst på flere medlemmer og sluttelig på mere turisme til USA".

 

Bestyrelsen udgøres af den nyvalgte formand, Jesper Ewald, FDM Travel. Karin Gert Nielsen, Atlantic Link, Lars Thykier, DRF, Jens Vestergaard, Air France/Delta Airlines/KLM, Per Marcussen, BCD Travel, Carsten Nørlund, Copenhagen Airports, Peter Rasmussen, Profil Rejser, Jesper Klausholm, Billund Lufthavn, Jesper Schou, Billetkontoret og Michael Jensen, Spies.

Skrevet af Flemming Juul