- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Succes for Graceland i Randers

Alene de tre første uger efter åbningen har 6.000 gæster besøgt det nye Elvis-museum.

Ifølge DR Østjylland siger lederen af ’Graceland’, Henrik Knudsen, at det er et besøgstal, der er næsten dobbelt så stort som ventet, skriver jp.dk.

 

Gæsterne kommer fra hele landet og både individuelt og i grupper. Den hidtil største gruppe var på 150 besøgende. Flertallet af gæsterne er danskere, men allerede nu kan man registrere 30% udlændinge blandt gæsterne. Der budgetteres med 50.000 besøgende på årsbasis.

Skrevet af Flemming Juul