- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sun-Air bliver på Oslo-ruten – trods SAS’ indtog

SAS vil fra 3. september lade Cimber A/S flyve mellem Billund og Oslo – det samme gør i forvejen Norwegian, samt Sun-Air, der ikke vil trække sig fra ruten.

”Ja, SAS får en daglig afgang midt på dagen mellem Billund og Oslo, og Norwegian flyver samme rute med en enkelt sen aftenafgang, så nej, vi dropper ikke vores rute mellem Billund og Oslo. Sun-Air flyver på hverdage en morgen- og aftengang fra Oslo. Vores produkt er bygget op omkring forretningsfolk, der vil ud og hjem samme dag,” siger Sun-Airs kommercielle direktør, Kristian Tvergaard, til takeoff.dk

 

Sun-Air har åbnet fire nye ruter i kølvandet på Cimber Sterlings konkurs. Ud over Billund-Oslo også fra Billund til Stockholm Bromma og Bergen samt fra Aalborg til Oslo.

Skrevet af Henrik Baumgarten