- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sverige får et nyt indenrigs flyselskab

Med 13 destinationer og Bromma Lufthavn som base tegner flyselskabet BRA et nyt kort for svensk indenrigsflyvning.

BRA Avro Rj100 i de nye farver.

Med 13 destinationer og Bromma Lufthavn som base tegner flyselskabet BRA et nyt kort for svensk indenrigsflyvning.

Det er Malmö Aviation og Sverigeflygs selskaber, som sammen udgør BRA, der står for Braathens Regional Airlines. Det fælles rutenet bliver Sveriges største indenrigs selskab med en tredjedel af landets indenrigsrejsende.

”Jeg synes, det er på tide, at Sverige får et flyselskab, som er helt fokuseret på at udvikle den svenske indenrigs flytrafik og som for alvor kan binde Sverige sammen. Når vi nu samler vores otte selskaber under et fælles navn er ledetråden enkelthed og nærhed”, siger Anders Ehrling, koncernchef i BRA.

”Vi betragter os som en del af den kollektive trafik og anstrenger os for at skabe hurtige og enkle rejser. Derfor satser vi på digitale løsninger og korte incheckningstider, men samtidig på personlig kundekontakt”. Grundtanken i BRA handler om at udvikles sammen med Sveriges regioner. Derfor har BRA bortvalgt tanken om et hovedkontor og har i stedet egne medarbejdere både på jorden og i luften på samtlige 13 destinationer som selskabet beflyver.

Det nye rutenet gever rekordmange skiftemuligheder i Bromma, så det er muligt at rejse mellem alle byer i dagens løb. På alle afgange inden klokken 9.00 byder BRA på lokalproduceret morgenmad.

BRA flyver til Stockholm Bromma, Umeå, Östersund, Sundsvall, Visby, Trollhättan, Göteborg, Växjö, Kalmar, Ronneby, Halmstad, Ängelholm og Malmö. BRA har 1.100 medarbejdere i 13 byer i Sverige og ejes af Braganza, som er Per G Braathens svenske investeringsselskab.