- STANDBY.DK - https://standby.dk -

TAP øger på USA

LUFTFART: TAP Portugal udvider på USA med nye daglige afgange mellem Lissabon og New York JFK samt Boston. I alt får TAP nu 30 fly om ugen til USA – og over 60 til Brasilien. Tidligere morgenfly fra København.

LUFTFART: TAP Portugal udvider på USA med nye daglige afgange mellem Lissabon og New York JFK samt Boston. I alt får TAP nu 30 fly om ugen til USA – og over 60 til Brasilien. Tidligere morgenfly fra København.

Den nye daglige rute til Boston starter 11. juni og til New York JFK den 1. juli. Begge ruter serviceres med en ny Airbus A330. Desuden har TAP også ruter til Miami og Newark-lufthavnen ved New York. De flyves dagligt fra sommeren 2016. Mellem Porto og Newark har TAP to ugentlige fly.

Det betyder at Star Alliance-medlemmet TAP Portugals rutenet på USA bliver på 30 ugentlige afgange.

Til udvidelsen vil TAP få to nye Airbus A330, og dermed øges langruteflåden til 20 fly, primært A330, men også A340. De nye A330-fly har tre kabiner og en total kapacitet på 271 passagerer, 20 på Executive Class, den nye Economy Plus med 104 sæder og Economy med 147 sæder.

TAP Portugal flyver to gange dagligt fra København til Lissabon. Fra sommerprogrammet fremrykkes første afgang til kl. 6.20 mod i dag kl. 7.10. Det giver mulighed for at nå flere afgange fra Lissabon til Sydamerika.

Fra starten af sommerprogrammet sidst i marts indstiller TAP Portugal betjeningen af tabsgivende ruter, bl.a. fra Lissabon til Gøteborg.