- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Teknologi i fokus i 2013, spår CWT

Carlson Wagonlit Travels analyse, ’Business Travel Trends i 2013’ viser, at der er øget fokus på og efterspørgsel efter forbrugerteknologi til de forretningsrejsende. Tendensen vinder mere og mere ind i rejsebranchen i form af ’review-sider’ og mobile applikationer, designet til forretningsrejsende.

Denne teknologi ændrer rejseadfærden og forventningerne. Virksomhederne kan optimere rejseprogrammet og holde øje med omkostningerne, mens teknologien giver den rejsende en bedre oplevelse. Med det for øje har CWT udviklet flere mobile og sociale værktøjer – herunder CWT To Go, samt et site, hvor de rejsende kan vurdere og anmelde hoteller, CWT Hotel Intel.

Adm. direktør for CWT Danmark, Sophie Hulgard, siger: ”Vores rejsende vil gerne planlægge, booke og styre rejser lige så nemt og lige til, som de gør med deres private rejser. 2013 vil derfor handle om udvikling af hurtigere og mere tilgængelige løsninger, og i relation til virksomhederne vil 2013 handle om nemmere tilgang til større mængder af data fra flere kilder via ’real-time’ værktøjer”.

”Mulighed for ’multi-channel’-bookinger via internet, smartphones, tablets eller andre kanaler, vil gøre det langt nemmere. WorldMates teknologi gør os i stand til at samle data fra alle disse kanaler, og jo flere data virksomhederne har, des mere synligt bliver rejseforbruget og de rejsendes adfærd. Virksomhederne bliver i stand til at håndtere sikkerheden bedre og give de rejsende mere relevant og personlig information”.