- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Telefonbombe mod krydstogtskib

En kvinde fra Florida ringede til Carnival Fascination og meddelte, at der var en bombe ombord.

Det skete i maj for et år siden, men først nu har efterforskningen givet resultat. Da Carnival skibet var på vej tilbage til havnen i Fort Lauderdale, ringede en person og meddelte, at hun havde anbragt en bombe, som om kort tid ville sprænge.

 

Det fik straks alarmen til at gå, og alle sikkerhedsforanstaltninger taget i brug for de godt 2.000 passagerer.

Der skete ikke noget, og anmeldelsen var falsk. Politiets efterforskning har nu givet resultat, og kvinden skal  i retten og risikerer mindst et halvt  års fængsel.

Skrevet af redaktionen