- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Terrorfrygt rammer store flyselskaber

Både Lufthansa og Air France-KLM har færre passagerer på grund af frygten for terror. Det gælder især for de oversøiske flyvninger, skriver finans.dk.

Både Lufthansa og Air France-KLM har færre passagerer på grund af frygten for terror. Det gælder især for de oversøiske flyvninger, skriver finans.dk.

Turister fra Kina, Japan, Sydkorea og i nogen udstrækning fra USA holder sig tilbage med booking af rejser til Europa på grund af terrorfrygt og vælger i stedet andre destinationer.

Også SAS har mærket fald i rejselysten på langruterne: ”Vi kan bekræfte, at vi ser færre bookinger fra Asien til Europa. Vores asiatiske passagerer er mindre tilbøjelige til at rejse ned gennem Europa”, siger Mariam Skovgaard, pressechef i SAS. Selskabet ser ikke samme uro omkring rejser til de nordiske lande, da Skandinavien anses som et sikkert rejsemål.

Ifølge IATA faldt trafikken mellem Asien og Europa med 2,6% i maj efter en lang periode med vækst. Lufthansa koncernen har taget konsekvensen og nedjusteret sine forventninger til årets resultat med henvisning til terror. Lufthansa har reduceret kapacitetsvæksten, så selskabet i år vil tilbyde 5,4% flere sæder mod tidligere 6%.

Air France-KLM har haft markant færre passagerer og omsætningen er faldet i andet kvartal med 2,5 milliarder kroner: ”Terroren i Europa og især i Frankrig har naturligvis ramt Frankrig som rejsemål”, sagde finansdirektør Pierre-Francois Riolacci, da regnskabet blev fremlagt. Flyvelederstrejker er medvirkende til den faldende omsætning.