- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Thai Airways får lavprisselskab

Thai Airways letter til juli næste år med lavprisselskabet Thai Smile, der får 11 Airbus A320-fly.

I første omgang skal Thai Smile flyve til en række mindre destinationer i Thailand med Chiang Rai i den nordlige del af landet som den største.
Fra 2013 flyver det thailandske smil også på en række udenrigsruter – herunder til Indien og Kina.

 

I forvejen har Thai Airways planer om endnu et lavprisselskab, Thai Tiger Airways, i samarbejde med Tiger Airways fra Singapore. Dette selskab letter ”så snart som muligt,” oplyser Thai Airways.

Skrevet af redaktionen