- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Thai Airways starter ’Thai Smile’

Thai Airways vil etablere et lavprisselskab under navnet Thai Smile for at øge markedsandelene i Asien.

Det nationale thailandske flyselskab vil starte sit lavprisselskab i juli 2012 og meddelelsen kommer umiddelbart efter, at australske Qantas har bebudet, at man vil etablere et lavprisselskab med basis i Japan af samme årsag.

 

Bestyrelsesformanden i Thai Airways, Ampon Kittiampon, betegner det nye udspil som en integreret del af Thai Airways udvidelsesplaner. Det sker på et tidspunkt, hvor flyselskabet gør en stor indsats for en turnaround efter flere år med faldende markedsandele i regionen, hvor en voksende middelklasse, hurtig økonomisk vækst og liberaliseret luftfartspolitik, giver nye muligheder for bedre indtjening.

Skrevet af Flemming Juul