- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Thomas Cook i økonomisk knibe

Den internationale rejsekoncern, som i Danmark ejer Spies, skal inden 1. december bruge 865 millioner kroner.

Koncernens økonomidirektør Paul Hollingworth siger, at virksomheden er i risiko for at miste balancen rent økonomisk til december, med mindre den får tilført kapital, skriver politiken.dk.

 

For blot 32 dage siden måtte rejsekoncernens ejere skyde et tilsvarende beløb ind i koncernen, der er Europas næststørste rejsekoncern med 30.000 ansatte og 20 millioner kunder, men også med en gæld på 7,8 milliarder kroner.

 

De seneste meldinger fik Thomas Cook-aktierne til at styrtdykke med op mod 75%.

 

Koncernens britiske del vil reducere flyflåden fra 41 til 35 fly og lukke 200 salgskontorer og ledelsen har

udskudt offentliggørelse af årsregnskabet flere gange.

Skrevet af Flemming Juul