- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Thomas Cook med i Giro d’Italia

FLYSELSKABER: Spies’ flyselskab, Thomas Cook Airlines Scandinavia, havde en rolle i årets Giro d’Italia cykelløb, der i år startede i Belfast. Efter rytterne havde kørt de første tre etaper til Dublin og Belfast, blev de forleden fløjet fra Irland til Bari i Italien.

Transporten fra Irland til Italien var lagt i hænderne på Thomas Cook Airlines Scandinavia. Selskabet havde sendt en Airbus 330-300 fra Oslo til Dublin. På flyvningen fra Dublin til Bari var flyets 405 sæder fyldt med bl.a. rytterne, teammedlemmer, læger, massører og repræsentanter fra pressen.

Flyet lettede kl. 07.30 fra Dublin og landede cirka tre timer senere i Bari.

Rytternes cykler blev transporteret i fragtfly, så bl.a. Nicki Sørensen og Michael Mørkøv fra team Tinkoff-Saxo kunne stå klar ved startlinjen 13. maj i Giovinazzo inden den 121 km. lange fjerde etape til Bari. Årets dyst om den lyserøde førertrøje er på 21 etaper og slutter 1. juni i Trieste.