Trods et stærkt salg de seneste måneder har det seneste kvartal givet et driftsunderskud på 26,5 millioner pund mod et overskud på 20,1 millioner pund for et år siden.
Den nye koncernchef, Harriet Green, der tiltrådte 30. juli, siger, hun vil præsentere en ny vækstplan i foråret 2013. "Mit umiddelbare fokus er at gennemgå vores forretninger, hurtigt etablere en prioritering og udvikle en plan for at sætte nyt liv i Thomas Cook, som jeg venter at præsentere næste forår”.
De samlede bookinger i UK faldt med 1% i sammenligning med samme periode sidste år, selv om selskabet fastholder, at turnaround planen er på rette spor. Salget af OL-pakker er imidlertid ’udfordrende’.
Nettogælden pr. 30. juni lød på 1.099,3 millioner pund mod 902,5 millioner for et år siden.