- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Thon Hotels og First i samarbejde

Pressemøde i dag kl. 13

Norske Thon Hotels og First Hotels har i dag inviteret til pressemøde på First Hotel Skt. Petri i København. Invitationen, derer indløbet her til formiddag, afslører kun at stifteren af den norske hotelkæde, Olav Thon, vil være til stede, og det samme vil hovedaktionæren i First Hotels, Asmund Haare.

 

I invitationen til pressemødet fortælles kun, at de to hotelkoncern-ejere vil fortælle om et ”skandinavisk samarbejde”, men kilder i hotelbranchen spekulerer i at de to kæder enten fusionerer, eller at Thon Hotels køber First Hotels’ aktiviteter i et eller flere af de skandinaviske lande.

 

Thon Hotels blev startet i 1989 under navnet Rainbow Hotels, og omfatter i dag 53 hoteller i Norge, et i Sverige, fire i Bruxelles og et i Rotterdam. First Hotels er repræsenteret med 46 hoteller i Sverige, Norge og Danmark. 

Skrevet af Christian Peschardt